Smerter i kroppen

Gruppe for piger 15-19 år.

En del unge piger oplever at de har fysiske smerter. Det kan være smerter i benene, hofterne, maven, hen over brystet eller hovedpine. Nogle af de unge føler sig ofte syge og er bange for, at deres symptomer skyldes bivirkninger af HPV-vaccinen. Andre har fået at vide, at symptomerne nok bare skyldes stress og overbelastning. Fælles for dem er, at de ofte har været til en lang række forskellige undersøgelser uden at lægerne har fundet nogen somatisk forklaring på deres smerter. Men uanset hvad årsagen er, er smerteoplevelsen ofte så voldsom at det er svært at passe skolegang og deltage i sociale aktiviteter og derfor rammer smerterne de unge hårdt og påvirker både humør og livsmod.  

Vi forestiller os ikke at vi kan kurerer smerterne, men der findes forskellige afslapnings- og meditationsøvelser, som kan mindske smerteoplevelsen og forskellige strategier, som kan gøre det lettere at leve med og håndterer smerterne i hverdagen. I gruppeforløbet bliver de unge mødt uden skepsis og mistro af andre der har det på samme måde og af professionelle behandlere, der kan bidrage med indsigt og konkrete strategier. Det psykologfaglige fundament i gruppeforløbet er sundhedspsykologi og kropsterapi.

Gruppeleder: Tina Bjørn. Læse mere længere nede på siden.
Co-terapeut: Søges. Se under professionelle

6 gruppesessioner af 1½ time. Hverdagsaften kl. 18:30 – 20:00

Opstart så snart der er 6 tilmeldinger.

Forsamtale 850,00 DKK

Der er også mulighed for individuel terapi. 975,- DKK

Gruppeforløb 5.000,00 DKK
Medlemspris: 3.600,00 DKK

Tina Bjørn

Psykoterapeut, chok-/traumeterapeut og supervisor

Ansat som eksterne konsulent og terapeut hos Cool Kids Klinik.

Tina Bjørn har specialiseret sig i kropsorienteret psykoterapi og tager udgangspunkt i alt det man som ungt menneske mærker indeni når man ikke trives. Vi tager udgangspunkt i, at alle kropslige fornemmelser er måder kroppen forsøger at beskytte en imod det der ikke fungerer. Med fokus på at forstå de psykologiske mekanismer er det afgørende at vide, hvordan kroppen reagerer og hvordan kroppen kan være en god støtte i af tage styringen over angsten i stedet for at lade angsten styre.

Kognitiv og kropsorienteret terapi der kombineres giver den unge redskaber, der skaber tryghed og som umiddelbart kan omsættes i hverdagen.

Tina Bjørn har mange års erfaring i at samarbejde med unge mennesker som har brug for støtte til at finde tilbage til trivslen og livsglæde.